Monday, 4 March 2013

Bokelskerinnen intervjuer: Sara Blædel

I dag er det hyggelig å ønske Sara Blædel velkommen til bloggen min:
Foto: Tiden forlag
Sara Blædel er født i København, og vokste opp i  Østerbro og senere på Hvalsø på Sjælland i Danmark. I dag bor hun i Virum utenfor København med mann og sønn. Sara er blant annet utdannet reprokopist, har arbeidet som servitør og kokk, og arbeidet en stund med grafikk hos Gyldendal forlag i Danmark. Etter hvert måtte hun imidlertid slutte i jobben fordi hun reagerte på stoffene som ble brukt under arbeidet. Hun begynte derfor å arbeide som journalist istedenfor. Sara er veldig glad i kokebøker, og har i et nylig intervju sagt at hun drømmer om å skrive en krimkokebok.  Hun er også ambassadør for Redd Barna.

I 1993 startet Sara sitt eget forlag, Sara B, som spesialiserte seg på krim. Etter hvert begynte hun å tenke på å skrive sin egen krimroman, og resulatet ble Grønt støv, hvor leserne for første gang møter Louise Rick. Boken utkom i Danmark i 2004 og for den vant Sara debutantprisen til Det Danske kriminalakademi. I 2005 kom Kall meg prinsesse, og i 2007 utkom Kun et liv. Aldrig mere fri kom i 2008. I 2009 kom den femte romanen om Louise Rick, Hævnens gudinde, og i 2010 Dødsengelen. De glemte pikene ble utgitt på dansk i 2011. Krimromanene har gitt Sara tittelen "Danmarks krimdronning", og de har solgt i millioner i hjemlandet. Rettighetene er solgt til en lang rekke land. Sara har også skrevet to dokumentarbøker før hun debuterte som krimforfatter.

Denne våren er Sara aktuell med De glemte pikene på norsk:
I De glemte pikene må kriminalassistent Louise Rick etterforske drapet på en kvinne som tidligere har vært pasient på en institusjon for psykisk utviklingshemmede. Det viser seg snart at drapet kan ha sammenheng med institusjonen, og videre etterforskning blir også svært personlig for Louise. Handlingen i boken er lagt til Hvalsø.

Jeg har vært så heldig å få et intervju med Sara, og her kan du blant annet lese om hvorfor Sara ønsket å skrive om historien til de utviklingshemmede i Danmark, og hvorfor hun tror dansk krim er så i vinden for tiden:

Du er aktuell med boken De glemte pikene på norsk denne våren. Hvordan fikk du ideen til denne romanen, og hvor lenge har du arbeidet med den?

Det er altid svært at sige præcis, hvorfra ideerne kommer. Nogle gange er det nyheder i aviser og tv, der inspirerer, andre gange er det noget, jeg hører, der sætter fantasien i gang. De glemte piger begyndte at snurre i hovedet efter, jeg havde læst en artikelserie i Kristeligt Dagblad om den gamle åndssvageforsorg, der var interviews med pårørende, personer der havde været indlagt og også tidligere ansatte. Det var simpelthen så spændende og medrivende, at jeg med det samme vidste, at jeg havde lyst til at digte videre på emnet. Men det kan også noget, som folk, jeg kender, har oplevet. Sådan var det med ideen til Hævnens gudinde, hvor nogle af mine venner holdt en fest for deres datter, og midt i festen kom en flok unge og ville ind. Det udviklede sig meget voldeligt og var en frygtelig oplevelse.

Inspiration kan komme mange steder fra. Og det er i virkeligheden også noget af det, jeg er allermest vild med ved at skrive mine krimier. Når nysgerrigheden sætter gang i tankerne, for så er det jo lyst, der driver en til at ville vide mere. Og så kan man ikke lade være med at grave sig dybere ned i det. Jeg tænker rigtig tit ”Hvad nu hvis …”

I boken setter du blant annet søkelys på historien til de utviklingshemmede i Danmark. Hvorfor ønsket du å bruke nettopp dette området i boken?

Som sagt var det en artikelserie i avisen Kristeligt Dagblad, der satte gang i tankerne. Og da jeg så efterfølgende begyndte at researche, blev jeg fuldstændig grebet, det gjorde et dybt indtryk på mig – det er altså ikke ret lang tid siden, at vi behandlede skæve eksistenser i vores samfund så uanstændigt. Og der er stadig mennesker, hvis liv er mærket af de horrible forhold, man tidligere bød for eksempel udviklingshæmmede.

Du er generelt svært opptatt av å sette søkelys på kritiske ting i samfunnet når du skriver. Hvor mye tid bruker du på research før du skriver en ny bok?

Jeg giver mig altid god tid til research, jeg taler med politiet, retsmedicineren, kriminalteknikeren. Alle de fagfolk der er relevante for, at jeg kan skrue mit plot troværdigt sammen. Man kan sige, at det vel i grunden ikke er så vigtigt, at alle detaljer holder 100%. MEN det er meget vigtigt for mig, for hvis jeg sjusker med de faktuelle ting, så risikerer jeg, at hele bogens troværdighed falder. Derfor er research så vigtig. Derudover bruger jeg meget tid på at lære personerne i bøgerne rigtig godt at kende, inden jeg begynder at skrive. Jo mere tydelige de står for mig, jo mere levende bliver de, når jeg skriver. OG jo mere interessante er de at være sammen med. Og så læser jeg en masse faglitteratur og avisartikler om det emne, jeg skriver om. Sidste år havde jeg for eksempel næsen begravet dybt i bøger om nordisk mytologi.

Du har vært åpen om at du er ordblind, og likevel har du altså utdannet deg til journalist og skrevet ikke mindre enn syv kriminalromaner hittil. Hva er hemmeligheten din?

Der er ingen hemmelighed. Det har været benhårdt arbejde med utallige skriveøvelser og intens træning og så en tro i voksenlivet på, at det ikke er ens stavefærdigheder, der er afgørende for, om man er dygtig og har skrivetalent eller ej. Men det var sgudda svært som barn – jeg var genert, usikker og ordblind og vildt bange for at være anderledes, men jeg har sådan et 6. gear, hvor jeg på godt og på ondt kan blive helt utroligt stædig. I forhold til mine romaner er det dog ikke stædighed, der driver værket, men et nysgerrigt sind og en stor trang til at fortælle spændende historier. Krimierne har altid fascineret mig, jeg startede for eksempel krimiforlaget Sara B, længe før krimier blev moderne, men jeg kunne ikke køre forlaget samtidig med, at min egen forfatterkarriere tog fart.

Hvilke forfattere og bøker har hatt størst betydning for ditt forfatterskap?

De 5-bøgerne skrevet af Enid Blyton - uden tvivl. Jeg slugte dem som barn, og de lagde kimen til min store kærlighed for kriminalromaner. Jeg elskede dem, og jeg var med hele vejen, når de fire børn og hunden Tim opklarede mysterier. Det var så spændende og gjorde mig allerede dengang hooked på krimigenren. Jeg synes, det er en gave, hvis man allerede som barn opdager fornøjelsen ved at synke ind i en god historie og lade sig opsluge. Så jeg sætter utrolig stor pris på børnelitteratur, der er i stand til at vække læselysten, som De 5 gjorde det for mig.

Hvordan er en vanlig skrivedag for deg, og er det noe spesielt du gjør når du vil ha litt inspirasjon i skrivingen?

Når jeg først når til skrivningen, er der uhyggeligt meget forarbejde, der er gjort. Så skriveprocessen er faktisk den, der tager kortest tid. Men en typisk skrivedag begynder tidligt, når jeg har luftet min hund, og mens hele verden (eller i hvert fald min familie) endnu er stille. Der er perioder, hvor det bare kører, og så kan jeg skrive i timevis kun afbrudt af naturlige pauser, og så er der passager, der er meget sværere. Og så bliver skrivedagen kortere, fordi jeg skal koncentrere mig meget. Men alt i alt er skrivedage fantastiske, jeg kan blive helt høj af det. Men ro er vigtigt, når jeg skriver. Og jeg kan finde på at trække stikket til omverdenen helt ud. Og så er naturen vigtig - lange gåture i skoven eller ved vandet. Jeg elsker at gå.

Dansk krim gjør det godt for tiden og dere dansker kalles «de nye svenskene». Hva tror du er grunnen til at dansk krim er så i vinden for tiden?

Det er svært at sige. Og jeg tror, at det er et samspil af rigtig mange ting – when it rains it pours, og dansk spændingslitteratur og danske film er bare inde i en vældig god stime for øjeblikket. Og så er det vel også noget med, at hvis betingelserne er gode, så bliver resultaterne også derefter. Danskere er for eksempel ikke så gode på ski.

Du har skrevet syv bøker om Louise Rick så langt. Når kan leserne vente seg neste bok?

Den næste Louise Rick-krimi udkommer i Danmark her til efteråret, og det glæder jeg mig rigtig meget til – nu har jeg jo sprunget et år over. Jeg er lige ved at lægge sidste hånd på den, pudser detaljer, er i dialog med min redaktør – alt det sjove som skal gøres til sidst for, at bogen kan blive så god som overhovedet muligt.

Er det noe du har lyst til å si til de norske leserne helt til slutt?

Jeg vil gerne sige tak for, at I læser mig, og så glæder jeg mig stort til at deltage i Krimifestivalen i Oslo her i begyndelsen af marts. Måske ses vi der. Det håber jeg.

Tusen takk for at du tok deg tid til dette intervjuet, Sara Blædel.

Du finner mer informasjon om Sara på hennes hjemmeside her. Sara skal, som nevnt, være til stede på Krimfestivalen i Oslo hvor hun blant annet skal bli intervjuet om hvorfor hun tror dansk krim er så i vinden, og hvorfor Norden er så opphengt i krim. Her kan du se en dansk trailer for De glemte pikene:

1 comment:

Tine said...

Så kjekt å begynne uken med Sara Blædel. Jeg har lest bøkene hennes, og liker henne veldig godt :)

Post a Comment

Related Posts with Thumbnails
 
Blog designed by Dreamy Blog Designs using Kimla's Storytime kit.